Sværhed: Let

Set

1.945

Vi er her på grænsen til biologifaget. Men madkundskab er mega tværfagligt!

Hvorfor spiser vi?

Madens formål er at forsyne dig med energi – også kaldt næringsstoffer. Energi til at du kan bruge din krop til de opgaver, du måtte have i din hverdag. Energien får du via:

Kulhydrater
Proteiner
Fedt

Med denne artikel får du en dybere baggrundsviden i kroppens fordøjelse, hvis du vil nørde lidt i, hvad der sker, når maden passerer munden. Det er en artikel, som kan anvendes til at sætte sundhedsbegrebet i perspektiv, men som også kan anvendes til at forklare vigtigheden i næring, når vi fx arbejder med kost til personer, som har udfordringer med optagelse af dele af kosten. Se mere her: Madmæssig Mangfoldighed.

Fordøjelseskanalen

Maden skal helst ind gennem munden…

Det er her vist i figuren, hvor du får et overblik over fordøjelseskanalen og madens vej gennem din krop.

Lang historie kort…

Du putter mad i munden… Du tygger maden og enzymer i din mundhule går i gang med at nedbryde maden, således den kan optages i din krop…
Du synker maden… Maden ledes gennem dit mave- og tarmsystem, hvor næringsstoffer løbende nedbrydes og sendes ud i kroppen via blodet…
Næringsstofferne bliver brugt som “brændstof” i væv og celler, samt lagres rundt omkring i kroppen…
Til sidst ender vi ved endetarmen. Uden at det skal blive for klamt, ender de sidste ufordøjelige rester i endetarmen, hvor de opbevares indtil du skal lave bummelum…

Fordøjelsesvideo

Vi kan også dykke lidt mere ned i fordøjelsen med denne video, som sætter lidt flere begreber og billeder på, hvad der egentlig sker i under fordøjelsen.

Som du kan se i videoen, handler fordøjelsen generelt om at få nedbrudt de store modstykker, som du kommer i munden. Vi skal have nedbrudt maden til bittesmå partikler, som kan komme ud i blodbanerne. Herfra kan kroppens muskler og organer forsynes med energi fra næringsstofferne heri.

Ooog hvis vi lige skal tage den skridtet videre, nedbrydes næringsstofferne kulhydrat, protein og fedt på forskellige måder.

Fordøjelse af kulhydrater – lidt mere nørdet…

Kulhydrater findes i tre former: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Vi kalder dem også for simple og komplekse kulhydrater.

Din krop skal nedbryde kulhydrater og omdanne dem til glukose for, at kroppens celler og organer kan optage dem.

Hvis der skal nørdes liiiidt mere, plejer jeg at skitsere kulhydraternes nedbrydelse med disse 3 figurer. Maden kommer i korte eller længere “kæder” som vist på figurerne. Herfra vil kroppen gå ind og “klippe” polysakkariderne over til mindre kæder. Denne proces fortsætter i en vis grad, indtil vi har monosakkarider. Som du kan se på sidste figur, er glukose nemlig et monosakkarid, som kroppen kan optage og sende ud i blodbanerne.

Polysakkarid | Domestic Science — Vi har også polysakkarider, som består af længere kæder af sukkermolekyler. Poly betyder flere. Altså mange sakkarider. Hver af de lyserøde grupper, viser hver en sukkerenhed lige som vist ved monosakkarider. Ved indtagelse af polysakkarider, skal kroppen til at “klippe” strengene over til monosakkarider, for at vi kan optage næringen.

864C9ECE 1749 46D5 8BE3 98B2A759303F 1 105 c | Domestic Science — Disakkarider består af to sakkarider. Deraf di som betyder to. Stødt melis er et disakkarid, da det består af de to typer sukkermolekyler; fruktose og glukose – altså to. Fruktose er et meget sødt frugtsukker, mens glukose er et simpelt sukkerstof uden megen smag eller sødme.

322fd8df 6d24 46f9 ac1a c6f2cd3a001f | Domestic Science — Monosakkarider er den simpleste form af kulhydrat. Mono betyder én. Altså et sukkermolekyle i dette tilfælde. Din krop vil altid forsøge at nedbryde kulhydrater til monosakkarider, da den herfra kan optage kulhydratet.

Fordøjelse af proteiner

Proteiner skal også nedbrydes i fordøjelsen.

Igen kan vi anvende kædetankegangen.

Proteiner er nemlig store molekyler af aminosyrer, som din mavesyre hjælper til at nedbryde i første omgang.

Dernæst kommer aminosyrerne til tarmsystemet, hvor bugspytkirtlen hjælper til yderligere nedbrydelse (vha. proteinspaltende enzymer). Kæderne “klippes” igen kortere til enkelte aminosyrer, som kan overføres til blodet.

Herfra kan proteinerne samles i din krop og fungere som byggesten i dine muskler, hormoner og enzymer.

Fordøjelse af fedt

Fedt og fordøjelsen heraf er lidt mere bøvlet…

Ooog det er det, da fedt jo ikke er opløseligt i vand – og dit blod består temlig meget af vand. Derfor skal din krop liiige have emulgeret fedtet, således det kan optages i kroppen.

Vi skal helt ned i tolvfingertarmen, før der sker noget med fedtfordøjelsen.

Galdeblæren indeholder galde. Galde er en emulgator, som kan få vand og fedt til at blandes. Dette kombineret med at bugspytkirtlen liiiige hjælper lidt til med lidt enzymer, som kan klippe fedtsyrer fri af glycerolmolekyler til endnu mindre molekyler = som kroppen godt kan optage.

Bum, således optages fedt.